HistorieI tiden efter anden verdenskrig opstod -især i Danmark- en blomstrende interesse for opvarmning af boliger ved anvendelse af fjernopvarmningsanlæg. Varmen produceres på en varmecentral, hvorfra den i rørledninger føres ud til forbrugerne. Mange fjernvarmeværker blev etableret i 1950’erne og Augustenborg Varmecentral var da heller ingen undtagelse. Værket kan skrive sin brogede -men også succesrige- historie tilbage til 1954/55, og har netop fejret 50-års jubilæum.
Geografi Værkets geografiske placering var i mange år i midtbyen. Med byens stigende vækst og dermed det øgede behov for fjernvarme, var rammerne og mulighederne på Møllegade efterhånden udtømte. Et nyt kraftvarmeværk blev derfor opført i byens østlige ende på Industrivej 6. Værket har dog stadig kontor- og postadresse i midtbyen på adressen Møllegade 18. Kraftvarmeværket serviceres fra Møllegade, hvor den gamle central fungerer som reserve.
|